Hvorfor lukker vi ikke bare vores net op for Fastspeed og lignende firmaer?
Når andre udbydere vil tilbyde meget hurtigt bredbånd uden begrænsninger i vores net, så er der netop begrænsninger. Medlemsadministration, service i nettet samt økonomisk tilskud til vedligeholdelse af nettet m.m. følger ikke med som i vores aftale med YouSee og må dækkes af foreningen.
Fastspeed og andre udbydere af bredbånd har indgået en aftale med TDC Net om at måtte benytte deres net mod en klækkelig betaling. TDC Net har i modsætning til YouSee ingen forpligtelser over for Smørum Kabelnet, og en åbning for samtlige andre udbydere af bredbånd i TDC Net efterlader foreningen uden de ovennævnte services og giver mulighed for, at vi får ’gratister’ i nettet uden betaling af medlemskontingent.
Hvorfor laver foreningen så ikke bare en aftale med TDC Net, der sikrer de ovennævnte mangler?
Det er TDC Net selvfølgelig ikke interesserede i, da de er sikret deres gode netleje af både YouSee og de øvrige aktører. Vi afventer at vores brancheorganisation FDA kommer på banen og sikrer foreningerne mulighed for fornuftige aftaler med TDC Net.