Prisstigninger på tv-pakker 2023

Som I sikkert alle har bemærket, så har YouSee desværre justeret priserne i 2023. Prisstigningerne begrundes med øgede omkostninger til køb af indholdsrettigheder. Ikke mindst sportsrettigheder til særligt Premier League, Champions League og slutrunder stiger markant.

I forbindelse med genforhandlingen af vores samarbejdsaftale, måtte vi acceptere en ekstraordinær stigning på grundpakken på 28,23 kr. (meldt ud i forbindelse med generalforsamlingen) men vi havde ikke set det komme, at vi også stod over for en yderligere prisstigning på 20 kr. for grundpakken, så grundpakken koster 200 kr. om måneden fra 1. januar 2023 (hertil tillægges kontingentet på 30 kr.)

Mellempakken stiger til 440 kr. om måneden og Fuldpakken stiger til 600 kr. om måneden. (hertil tillægges kontingentet på 30 kr.)

Vi er dog i dialog med YouSee omkring prisstigningerne, så de varslede priser er ikke nødvendigvis de endelige priser, da vi håber at vi kan forhandle mindre prisstigninger på plads for 2023.

Mere information om resultatet af vores forhandlinger med YouSee følger i løbet af november måned på Facebook og på vores hjemmeside.

Informations
møde

SmørumNet afholder informationsmøde i Kulturhuset, mandag den 12. juni kl. 17:30 og 19:30. Hør mere om bl.a. YouSee Play.