Velkommen til SmørumNet – en non-profit, medlemsejet forening. Vi dækker mere end 3.700 boliger i Smørum-området. Da vi ikke skal tjene penge på vores medlemmer, og da vi selv ejer vores net, kan vi levere lynhurtigt internet, TV og telefoni til priser, der typisk er en hel del billigere end hos konkurrenterne.
Vigtigt om vores priser
SmørumNet har en forsyningsaftale med YouSee, som leverer signalet og står for medlemsadministrationen. Bemærk: YouSee viser ikke de korrekte foreningspriser på deres offentlige hjemmeside. Du finder de rigtige, billige priser lige her på vores hjemmeside under de respektive menupunkter:
🛠️ Sådan gør du: Bestilling, flytning og ændringer
Al oprettelse, ændring og opsigelse af medlemskab og produkter administreres i det daglige af YouSee eller vores servicepartner DKTV. Find din situation herunder:
1. Til- og fraflytning (Etableret forbindelse)
Flytter du ind eller ud af en adresse, hvor der allerede er etableret en stikledning til SmørumNet?
- Hvad skal du gøre: Oprettelse eller opsigelse af medlemskab og produkter skal ske ved at ringe til YouSee på telefon 70 70 40 40.
2. Ny adresse uden forbindelse (Nybyg eller manglende stikledning)
Flytter du ind på en adresse i vores dækningsområde, hvor der ikke er trukket kabel ind til huset endnu?
- Hvad skal du gøre: Brug vores kontakt formular og vi vil kontakte dig snarest.
- Bemærk: Servicearbejdet for etablering faktureres direkte fra DKTV til tilflytter. Hvis du er i tvivl om dækning, er du også velkommen til at kontakte bestyrelsen.
3. Bestilling eller skift af TV, Internet eller Telefoni
- Internet Only: Du kan sagtens vælge “Internet Only” (bredbånd uden TV-pakke) via coax-netværket. Vi anbefaler, at du tjekker de aktuelle hastigheder og tilbud under vores menupunkt for internet.
- TV-løsninger: Du kan vælge traditionelle TV-pakker (Grund-, Mellem- eller Fuldpakke) uden ekstra udstyr. Ønsker du maksimal fleksibilitet, kan du vælge YouSee Play, som kan streames via app, Chromecast, Apple TV eller YouSees egen TV-boks (op til 4 bokse for i alt 99 kr./md.).
- Firmabetalt internet: Hvis din arbejdsplads betaler din forbindelse, og firmaet har en aftale med TDC, kan du bestille bredbånd via coax hos TDC Erhverv.
- Sådan bestiller du: Ring til YouSee på telefon 70 70 40 40.
4. Udmeldelse
Ønsker du at melde dig ud af foreningen?
- Varsel: Udmeldelse skal ske med mindst 1 måneds varsel til udløbet af et kvartal.
- Procedure: Opsigelse af abonnementer og udmeldelse sker direkte hos YouSee på telefon 70 70 40 40.
- Giv os feedback: Vi vil meget gerne høre, hvorfor du forlader os, så vi kan gøre det endnu bedre. Du må meget gerne sende en kort besked til bestyrelsen her. Husk at sammenligne vores priser på den lange bane, hvor andre selskabers introduktionstilbud ofte udløber.
Har du spørgsmål?
- Fejlmelding og produktspørgsmål: Ring direkte til YouSee på 70 70 40 40.
- Spørgsmål til foreningen: Skriv til bestyrelsen via vores kontaktformular, eller mød op til en snak før vores månedlige bestyrelsesmøder.